Status: Kun 7 ledige pladser

Spil en af Danmarks absolut bedste golfbaner og oplev et unikt show med Anders Blichfeldt ved Vi Elsker Golf for 2-mands hold i Holstebro fra 28. – 30. juni!

Ved Vi Elsker Golf i Holstebro skal du spille en af Danmarks absolut bedste golfbaner, Skovbanen i Holstebro to gange, mens du også får en runde på den meget undervurderede Storåbane i Holstebro Golfklub. Du/I bliver indlogeret på det lækre Hotel Schaumburg i hjertet af Holstebro, og om aftenen står den på god mad og underholdning, hvor du bl.a. kan opleve Anders Blichfeldt og Lune Carlsen. 

Værterne vil være Oliver Suhr og Brian Vester, mens også Andreas Hartø kommer forbi og giver gode tips til hvordan du kan forbedre dit spil. Tilsammen vil vi sørge for, at du føler dig godt underholdt fra start til slut, og at stemningen som altid ved Vi Elsker Golf er helt i top.

Kommer I flere par / hold sammen, kan I naturligvis få lov at spille sammen med hinanden alle dage – hvis I ønsker det 🙂

Hos Vi Elsker Golf er det sociale i fokus, og det er derfor ikke vigtigt, om I er gode til golf. Det er langt mere vigtigt, at I er gode til at hygge jer både før, under og efter golfen. 

Er du / I mere til Lis Sørensen eller de “gamle” Shu-Bi-Dua drenge i Hardinger Band, så har vi stadig pladser på Rømø. Se her

Corona: Vi håber og tror at alle restriktioner er ophævet i slutningen af juni, men såfremt arrangementet ikke kan gennemføres pga Corona-restriktioner refunderes betaling naturligvis. Det er således risiko-frit at tilmelde sig 🙂

Tilmeld dit hold her

Arrangementet Inkluderer:

  • 3 runder golf i Bestball format i Holstebro Golfklub (2 x Skovbanen og 1 x Storåbanen)
  • 2 overnatninger i dobbeltværelse på Hotel Schaumburg
  • 2 x lækker morgenmad
  • 2 x 2-retters aftensmad i festsalen på Hotel Schaumburg
  • Intimkoncert / show med Anders Blichfeldt
  • Koncert med Lune Carlsen, Danmarks bedste Kim Larsen fortolker
  • Show og tips med Andreas Hartø
  • Gratis træningsbolde på rangen
  • Præmier og indlagte konkurrencer

Pris: 3.495,- pr. person / 6.990,- pr. hold

Tilmelding er åben i GolfBox

Tilmelding og betaling
Alle tilmeldinger og betalinger foretages som hold via GolfBox her.

  1. rate på DKK 3.000,- betales ved tilmelding
  2. rate på DKK 3.990,- betales i perioden 15. maj – 1. juni (I får besked på mail)

Ekstra overnatning (søndag – mandag): 700,- pr. værelse – Kontakt hotellet på hotel@sburg.dk

Enkeltværelse: 800,- pr. person (Bookes på bv@golfpeople.dk og betales ifm. 2 rate. Der er kun få enkeltværelser, og det vil være først til mølle.

Har I spørgsmål til tilmelding eller betaling, må I meget gerne kontakte os på mail: bv@golfpeople.dk eller på tlf.: 3029 8433

Tilmelding lukker den 14. juni, eller når der er udsolgt

Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres.

Underholdning

  • Mandag aften: Lune Carlsen
  • Tirsdag aften: Anders Blichfeldt

Om Anders Blichfeldt
Der bliver grinet, sunget med og fældet en lille tåre blandt publikum, når Anders Blichfeldt optræder. Det ved enhver der har oplevet ham. Sådan bliver også denne gang, for Anders elsker at underholde os og sætter altid sin egen person forrest, når det skal gå ud over nogen. Humoristisk, nærværende, og super musikalsk. Vi får de store Big Fat Snake hits, vi hører om mødet med Elvis’ band, om Toppen af Poppen, om at være far til 4 og være gift i over 30 år, om stalkere, om livet på landevejen, og om at nå en alder hvor man pludselig er TV vært på TV2 Charlie, og stadig har mod på nye eventyr. 

Baneforplejning
Klubben vil køre baneservice, så I kan købe lidt snacks og drikkevarer undervejs. Derudover arbejder vi på en løsning, hvor vi kan få lov at dele nogle drikkevarer ud til jer. 

De 3 matcher
Der spilles Fourball / Bestball hver dag, men der kan/vil blive indført små lokale ændringer / tilføjelser til formatet. 

Der spilles med 7/8 hcp., men til gengæld vil der være en lille “Par-3” fordel til spillere med et højt hcp.

Hvorfor 7/8 dele hcp.?
Dels fordi spillere med højt hcp får noget hjælp på minimum et udvalgt par 3 hul – og dels fordi holdspil hvor kun 1 score tæller på hvert hul favoriserer spillere med mange slag. 

Det er MEGET VIGTIGT for os at understrege, at hos Vi Elsker Golf handler det ikke om at vinde, det handler om at nyde golfen og hygge sig. Man må naturligvis gerne gøre sig umage 🙂

Præmier og konkurrencer
Der er præmier til de 5 bedste hold i den samlede stilling, men der er også dagspræmier, klappepræmier og indlagte konkurrencer.

På finaledagen sendes I på banen således, at de førende hold i stillingen slår sidst ud. Alle starttider ligger dog inden for 2 timer. Hvis I er tilmeldt f.eks. 4 eller 8 personer, kan I også få lov at spille med hinanden denne dag, så I ikke bliver blandet med andre. 

I vores “Vi Elsker Golf” ånd skal I ikke forvente kæmpestore præmier til den samlede stilling. Samtidig vil vores største præmier med al sandsynlighed blive brugt som klappepræmier eller ved indlagte konkurrencer, hvor alle har en nogenlunde lige god mulighed for at vinde. Som altid har vi nemlig brugt de fleste penge på underholdning som alle får glæde af, fremfor præmier, som kun tilfalder nogle enkelte. 

Vi glæder os!

Program for arrangementet:

Mandag d. 28. juni (Skovbanen)

  • Kl. 09:00 – 11:00 1. runde på Skovbanen i Holstebro Golfklub
  • Kl. 14:30, 15:30 og 16:30 Show og tips med Andreas Hartø på driving og putting green. Wilson er også til stede med gode tilbud m.m 
  • Kl. 19:00 Spisning på Hotel Schaumburg (Festsalen)
  • Kl. 20:00 Underholdning v. Danmarks bedste Kim Larsen fortolker, Lune Carlsen

Tirsdag d. 29. juni (Storåbanen)

  • Fra 07:30 Lækker morgenmad på Hotel Schaumburg
  • Kl. 09:00 – 11:00 2. runde på Storåbanen
  • Wilson holder demodag, så også her kan I gøre en god handel
  • Fra 17:00 – 19:25 Aftergolf på hotellet
  • Kl. 19:30 Spisning på Hotel Schaumburg (Festsalen)
  • Kl. 20:30 Unikt show med Anders Blichfeldt
  • Kl. 21:30 Mere musik

Onsdag d. 30. juni (Skovbanen)

  • Fra 07:30 Lækker Morgenmad på hotel Schaumburg
  • Kl. 09:00 – 11:00 3. runde på Skovbanen (I sendes ud efter placering, således at de førende slår sidst ud)
  • Ca. 16:00 Præmieoverrækkelse, tak for denne gang og en skøn sommer til alle

Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er hcp. grænsen 36, men her kan ydes dispensation. Alle med højere hcp end 36 vil dog blive sat til hcp. 36 i matcherne.

Om Holstebro Golfklub – Skovbanen og Storåbanen
Skovbanen i Holstebro Golfklub har i årevis været blandt de bedste golfbaner i Danmark. De seneste år har man lavet en række forbedringer, og det er fair at sige, at når Danmarks bedste golfbane skal kåres, så er Skovbanen i Holstebro en seriøst bejler til titlen.

Holstebro Golfklub råder desuden over en anden lækker golfbane, Storåbanen. Banen er en ny bane, som omgående har taget greenfee-gæsterne med storm, og fra Holstebro Golfklubs side forlyder det, at greenfee-gæsterne faktisk mener, at Storåbanen godt kan konkurrere med Skovbanen.

Begge baner er store naturoplevelser og spilbare for golfere på alle niveauer. 

I kan godt glæde jer.