Slut sæsonen med et brag! Tag dine golfvenner, “klub i klubben” eller golfgruppe med til et fantastisk efterårs-arrangement på Enjoy Resorts Rømø. Her får du fra torsdag – søndag en sjov weekend, der foruden super underholdning inkluderer masser af golf, fire dage med spa & wellness, sjove aftener m. spisning, præmier osv.

Lørdag aften kan du synge med på “Jonathan, En som Dig og Som de Andre Gør”, når Back 2 Back leverer en fremragende akustisk koncert.

Der er i alt plads til 160 deltagere, og der forventes fuldt hus. Andreas Hartø og Brian Vester står for det hele, så I kan bruge al jeres energi og tid på at hygge jer på banen, i restauranten i wellness og i de store lækre feriehuse I skal bo i. Det bliver sjovt!

Tilmeld dit hold her

Arrangementet Inkluderer:

  • 3 x overnatning i lækre feriehuse (4 pers. pr. hus)
  • 4 x golf (3 matcher + en prøverunde / egen match om torsdagen)
  • 3 x aftenarrangementer m. spisning, præmieoverrækkelse og underholdning
  • Akustisk intimkoncert med Back to Back
  • Show med Lune Carlsen, Danmarks bedste Kim Larsen fortolker
  • Gratis adgang til Danmarks måske lækreste Spa & Wellness alle fire dage
  • Golfshow og tips med Andreas Hartø
  • Kaffe og kage på banen
  • Alle de træningsbolde, I kan slå
  • Indlagte konkurrencer
  • Præmier
  • 2 værter i Andreas Hartø og Brian Vester som sørger for godt humør og for, at alt kører planmæssigt.

Pris: 2.875,- pr. person. (11.500,- pr. hold)

Tilmelding er åben i GolfBox

Tilmelding
I tilmelder jer som 4-personers hold. Jo før I tilmelder jer, jo hurtigere kan I få booket starttid til prøverunden på ankomstdagen.

Betaling i 2 rater
Ved tilmelding betales 3.500,- pr. hold. I løbet af august modtager I besked fra os omkring, at I nu kan betale det resterende beløb på 8.000,- (11.500,- totalt pr. hold). Betalinger refunderes kun ved aflysning af arrangementet. Såfremt det fulde beløb ikke er betalt inden 1. september, bortfalder tilmelding og jeres første betaling er tabt.

Ved tilmelding efter 1. august 2022 betales hele beløbet på 11.500,- ved tilmelding.

Tilmeld jer samlet som “klub i klub” på min. 20 personer
Som gruppe har I mulighed for at betale via bankoverførsel i stedet. Så er der én, der kan sidde med alle tilmeldinger som I plejer, når I tager på tur med jeres klub-i-klubben.

Kontakt Brian Vester på tlf.: 30298433 for mere info om hvordan I gør denne tur til jeres “klubtur”.

Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird, vouchers og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres.

Kommer I som gruppe, sørger vi får at:

  • I får huse ved siden af hinanden (så tæt som muligt)
  • I får starttider på næsten samme tid
  • I kan sidde sammen om aftenen ifm. underholdning
  • I får opfyldt andre ønsker, I måtte have

Morgenmad og Frokost ikke inkluderet
Her kan I enten købe i restauranten, eller I kan handle ind og spise i husene. Især morgenmaden kan være hyggelig at indtage på jeres egne terrasser, og der ligger flere bagere indenfor gå-afstand, ligesom der er supermarked 500 meter fra jeres hus. Der vil også være mulighed for at købe både morgenmad og frokost i restauranten med den fantastiske udsigt. Vi serverer kaffe og kage på banen fredag og lørdag!

Matcherne

  • Torsdag: Prøverunde – her kan I spille jeres helt egen match og format, hvis I har noget, I skal have afgjort.
  • Fredag: Holdmatch – 4 personer på hvert hold, og de to bedste scores tæller på hvert hul.
  • Lørdag: Vi Elsker Golf Scramble – 4 personer på hvert hold
  • Søndag: 18 hullers Greensome m. start på både hul 1 og 10. Alle slår ud mellem kl. 09 og 11, og vi forventer, at alle er helt færdige kl. 16:00.

Afslutning søndag
Der er ikke nogen fælles præmieoverrækkelse eller afslutning søndag. Der vil være løbende præmieoverrækkelse, så ingen behøver vente i flere timer.

Præmier
Vi sørger for præmier til både de dygtige og de heldige. Der vil også være indlagte konkurrencer på banen fredag og lørdag.

Program for arrangementet:

Torsdag 15. september (ankomstdag)

  • Fra 09:00 Ankomst og prøverunde
  • Fra kl. 15:00 Check in
  • Kl. 18:30 Velkomst & spisning
  • Kl. 20:00 underholdning v. Lune Carlsen, Danmarks bedste Kim Larsen fortolker

Fredag 16. september: (Holdmatchen – 2 bedste stableford-scores på hvert hul tæller)

  • Kl. 07:50 Første starttid
  • Kl. 13:20 Sidste starttid
  • —– Kaffe og Kage på halvvejen ——–
  • Kl. 15:30 Clinic / Show v. Andreas Hartø
  • Kl. 17:00 Clinic / Show v. Andreas Hartø (Magen til den første)
  • Kl. 18:30 Spisning og præmier i restauranten
  • Kl. 20:00 Musik, sang og hygge v. Marius Grønkjær

Lørdag 17. september: (Vi Elsker Golf Scramble)

  • Kl. 08:00 Første starttid
  • Kl. 13:20 Sidste starttid
  • —– Kaffe og Kage på halvvejen ——–
  • Kl. 15:30 Clinic / Show v. Andreas Hartø
  • Kl. 17:00 Clinic / Show v. Andreas Hartø (Magen til den første)
  • Kl. 18:30 Spisning og præmier i restauranten
  • Kl. 20:30 Intimkoncert med Back to Back

Søndag 18. september: (Greensome / Foursome)

  • Kl. 09:00 Første starttid fra hul 1 & 10
  • Kl. 11:05 Sidste starttid
  • Fra Kl. 13:30 Løbende præmieoverrækkelse
  • Kl. 16:00 Sidste bold er færdig – Tak for denne gang og en helt masse våde øjne 🙂

Overnatning i Lækre Feriehuse
I bor 4 og 4 sammen i feriehusene på Enjoy Resorts. Husene er mellem 92 og 112m2 og er af virkelig høj standard. Der er 2 soveværelser med senge, der oftest kan trækkes fra hinanden, samt en stor TV stue på 1. salen, hvor en sofa kan laves om til en glimrende seng. Så hvis 1 eller 2 personer ønsker enkeltværelse, så kan det faktisk lade sig gøre i huset – uden ekstra udgift.

I husene er der desuden stort køkken med alt relevant interiør, wi-fi, stort badeværelse m vaskemaskine, en lækker terrasse, altan på 1. salen osv. Har du spørgsmål til husene, bedes du kontakte Enjoy Resorts på mail info-rr@enjoyresorts.dk.

Sengetøj og håndklæder
Det er muligt at leje en linnedpakke på Enjoy Resorts indeholdende håndklæder og sengetøj. Prisen er ca. 100,- pr. person. Det kan forudbestilles på info-rr@enjoyresorts.dk. Du kan også selv medbringe sengetøj og håndklæder. Puder og dyner forefindes i husene.

Viskestykker, tabs til opvaskemaskinen, karklude og lign., er en god idé at medbringe.

Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er hcp grænsen 36, men her kan sagtens ydes dispensation. Alle med højere hcp end 36 vil dog blive sat til hcp. 36 i matcherne.

Arrangementet er velegnet til f.eks. herre- og dameklubber eller andre “klubber i klubben”. Dog er også muligt “bare” at tilmelde et enkelt hold.

Tilkøb

  • Ankomst onsdag: 800,- pr. hus
  • Enkelteværelser (Ekstra hus) 3.000,- (bookes hos Enjoy Resorts, men først når I er tilmeldt turneringen)
  • Ekstra personer til spisning (alle 3 aftener) 1.000,- pr. person (skal aftales med os på forhånd)
  • OBS! Ved afrejse, betaler I selv det forbrug, I har haft i jeres hus. I afregner i receptionen.