Slut sæsonen med et brag! Tag dine golfvenner, “klub i klubben” eller golfgruppe med til et fantastisk efterårs-arrangement på Enjoy Resorts Rømø. Her får du fra lørdag – mandag en sjov weekend, der foruden en unik koncert med de gamle Shu-Bi-Dua drenge i Hardinger Band, inkluderer masser af golf, tre dage med spa & wellness, to sjove aftener m. spisning, præmier osv.

OBS! Arrangementet løber fra lørdag – mandag, men ønsker du at ankomme fredag, har vi sørget for fantastiske priser på ekstra overnatning, golf og aftensmad. 

Der er i alt plads til 160 deltagere, og der forventes fuldt hus. Andreas Hartø og Brian Vester står for det hele, så I kan bruge al jeres energi og tid på at hygge jer. Og så kan I glæde jer til Michael Hardinger, Jørgen Thorup m.fl., når Hardinger Band disker op med alle de gamle Shu-Bi-Dua hits søndag aften. Det bliver sjovt!

 

Tilmeld dit hold her

Arrangementet Inkluderer:

  • 2 x overnatning i lækre feriehuse (4 pers. pr. hus)
  • 3 x golf (2 matcher + en prøverunde / egen match om lørdagen)
  • 2 x aftenarrangementer m. spisning, præmieoverrækkelse og underholdning
  • Unik koncert med de gamle Shu-Bi-Dua drenge i Hardinger Band
  • Ekstra underholdning v. Lune Carlsen, Danmarks bedste Kim Larsen fortolker
  • Gratis adgang til Danmarks måske lækreste Spa & Wellness alle tre dage
  • Golfshow og tips med Andreas Hartø
  • Kaffe og kage på banen
  • Alle de træningsbolde, I kan slå
  • Indlagte konkurrencer
  • Præmier
  • 2 værter i Andreas Hartø og Brian Vester som sørger for godt humør og for, at alt kører planmæssigt.

Pris: 2.600,- pr. person. (10.400,- pr. hold)

Pris m. ankomst fredag: 2.950,- (11.800,- pr. hold) – inkl. 1 ekstra nat, 1 ekstra runde golf (fredag) og 1 ekstra aftensmad (fredag) 2.950

Tilmelding er åben i GolfBox

Tilmelding
I tilmelder jer som 4-personers hold. Jo før I tilmelder jer, jo hurtigere kan I få booket starttid til prøverunden, sikre jer huse ved siden af hinanden, og måske I endda er så heldige, at I kan få lov at vælge jeres starttider søndag :). Tilmelding foregår i GolfBox.

Betaling i 2 rater
Ved tilmelding betales 2.400,- pr. hold, og den 1. august 2021 betales det resterende beløb på 8.000,- (10.400,- totalt pr. hold). Betalinger refunderes kun ved aflysning af arrangementet. Såfremt det fulde beløb ikke er betalt senest den 15. august bortfalder tilmelding og jeres første betaling er tabt.

Tilmeld jer samlet som “klub i klub” på min. 12 personer
Som gruppe har I mulighed for at betale via bankoverførsel i stedet. Så er der én, der kan sidde med alle tilmeldinger som I plejer, når I tager på tur med jeres klub-i-klubben.

Kontakt Brian Vester på tlf.: 30298433 for mere info om hvordan I gør denne tur til jeres “klubtur”.

Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres.

Kommer I som gruppe, sørger vi får at:

  • I får huse ved siden af hinanden (så tæt som muligt)
  • I får starttider på næsten samme tid
  • I kan sidde sammen om aftenen ifm. underholdning
  • I får opfyldt andre ønsker, I måtte have

Morgenmad og Frokost ikke inkluderet
Her kan I enten købe i restauranten, eller I kan handle ind og spise i husene. Især morgenmaden kan være hyggelig at indtage på jeres egne terrasser, og der ligger flere bagere indenfor gå-afstand, ligesom der er supermarked 500 meter fra jeres hus. Der vil også være mulighed for at købe både morgenmad og frokost i restauranten med den fantastiske udsigt. Vi serverer kaffe og kage på banen søndag og mandag!

Matcherne

  • Lørdag: Prøverunde – her kan I spille jeres helt egen match og format, hvis I har noget, I skal have afgjort.
  • Søndag: Holdmatch – 4 personer på hvert hold, og de to bedste scores tæller på hvert hul.
  • Mandag: 18 hullers Greensome m. start på både hul 1 og 10. I spiller i 6-bolde, og alle slår ud mellem kl. 09 og 11, og vi forventer, at alle er helt færdige kl. 16:00.

OBS. Det er muligt at ankomme allerede fredag mod betaling på 800,- pr. hus. Ekstra golfrunde fredag har vi arrangeret til 150,- pr. person.

Afslutning mandag
Der er ikke nogen fælles præmieoverrækkelse eller afslutning mandag. Der vil være løbende præmieoverrækkelse, så ingen behøver vente i flere timer.

Præmier
Vi sørger for præmier til både de dygtige og de heldige. Der vil også være indlagte konkurrencer på banen.

Program for arrangementet:

Lørdag 11. september (ankomstdag)

  • Fra 09:00 Ankomst og prøverunde
  • Fra kl. 15:00 Check in (måske før, hvis I er heldige, og jeres hus er klar)
  • Kl. 19:00 Velkomst og spisning
  • Kl. 20:30 Quiz for dem der har lyst (ingen tvang)

Søndag 12. september: (Holdmatchen)

  • Kl. 08:00 – Holdmatch
  • Kl. 10:00 Clinic / Show v. Andreas Hartø
  • Kl. 13:30 – Sidste starttid
  • Kl. 15:00 – Clinic / Show v. Andreas Hartø
  • Kl. 19:00 Præmieoverrækkelse og spisning
  • Kl. 20:30 Underholdning v. de “gamle” Shu-Bi-Dua drenge i Hardinger Band
  • Kl. ca. 22:00 Mere underholdning v. Lune Carlsen, Danmarks bedste Kim Larsen fortolker

Mandag 13. september: (Greensome)

  • Kl. 09:30 Første starttid fra hul 1 & 10
  • Kl. 11:20 sidste starttid
  • Fra Kl. 13:30 Løbende præmieoverrækkelse
  • Kl. 16:00 Sidste bold er færdig – Tak for denne gang

Overnatning i Lækre Feriehuse
I bor 4 og 4 sammen i feriehusene på Enjoy Resorts. Husene er mellem 92 og 112m2 og er af virkelig høj standard. Der er 2 soveværelser med senge, der oftest kan trækkes fra hinanden, samt en stor TV stue på 1. salen, hvor en sofa kan laves om til en glimrende seng. Så hvis 1 eller 2 personer ønsker enkeltværelse, så kan det faktisk lade sig gøre i huset – uden ekstra udgift.

I husene er der desuden stort køkken med alt relevant interiør, wi-fi, stort badeværelse m vaskemaskine, en lækker terrasse, altan på 1. salen osv. Har du spørgsmål til husene, bedes du kontakte Enjoy Resorts på mail info-rr@enjoyresorts.dk.

Sengetøj og håndklæder
Det er muligt at leje en linnedpakke på Enjoy Resorts indeholdende håndklæder og sengetøj. Prisen er ca. 100,- pr. person. Det kan forudbestilles på info-rr@enjoyresorts.dk. Du kan også selv medbringe sengetøj og håndklæder. Puder og dyner forefindes i husene.

Nogle dage inden ankomst får I også en mail fra Enjoy Resort ift. hvilke ting, der kan være gode at medbringe.

Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er hcp grænsen 36, men her kan sagtens ydes dispensation. Alle med højere hcp end 36 vil dog blive sat til hcp. 36 i matcherne.

Arrangementet er velegnet til f.eks. herre- og dameklubber eller andre “klubber i klubben”. Dog er også muligt “bare” at tilmelde et enkelt hold.

Tilkøb

  • Ankomst fredag: 800,- pr. hus
  • Greenfee + aftensmad fredag: 150,- pr. person
  • Ekstra hus 3.000,- (bookes hos Enjoy Resorts, men først når I er tilmeldt turneringen)
  • Ekstra personer til spisning (alle 3 aftener) 1.000,- pr. person (skal aftales med os på forhånd)
  • OBS! Ved afrejse, betaler I selv det forbrug, I har haft i jeres hus. I afregner i receptionen.