Tag med Vi Elsker Golf til et fantastisk hverdags-arrangement på Enjoy Resorts Rømø for 4-personers hold og få fire helt fantastiske dage med dine bedste golfvenner. Oplev blandt andre Johnny “Kandis” Hansen og Lune Carlsen, når vi hygger om aftenen. 

Tidligere Europa Tour spiller Andreas Hartø og Brian Vester står klar med et imponerende program ved “Hverdagsgolf på Rømø” fra 30. maj – 2. juni 2022. Her får I hele fire dage med golf, spisning, hygge, top-underholdning, spa og wellness og meget mere. 

I Andreas Hartø og Brian Vester får I samtidig to værter, som sørger for det hele, så I kan bruge alt jeres energi på at hygge jer på banen, i restauranten, i wellness eller i jeres lækre feriehuse.

Hos os er det sociale i fokus, og det er derfor ikke vigtigt, om I er gode til golf. Det er langt mere væsentligt, at I er gode til at hygge jer.

Tilmeld dit hold her

Arrangementet Inkluderer:

  • 4 runder golf (3 matcher og en prøverunde på ankomstdagen)
  • 3 overnatninger i lækre feriehuse (4 personer pr. hus)
  • 3 x aftensmad m. underholdning og præmieoverrækkelser
  • Koncert v. Johnny Hansen (kendt fra Kandis)
  • Show med Lune Carlsen – Danmarks bedste Kim Larsen fortolker
  • 4 dage med fri adgang til Danmarks måske bedste spa & wellness center
  • Show og tips med Andreas Hartø både onsdag og torsdag.
  • Gratis træningsbolde på rangen
  • Kaffe og kage på banen

Pris: 2.775,- pr. person / 11.100,- pr. 4-mands hold

Tilmelding er åben i GolfBox

Tilmelding og betaling
Der betales i 2 rater, og I tilmelder jer som et 4-personers hold. Alle betalinger foretages også som hold.

  • Rate 1) Ved tilmelding betales 3100,- pr. hold (775,- pr. person). Tilmelding er bindende, og beløbet refunderes ikke. Til gengæld kan I helt frem til start skifte ud på jeres hold 🙂
  • Rate 2) I april opkræves det resterende beløb på 8.000,- pr. hold. Såfremt det fulde beløb ikke er betalt inden 1. maj, bortfalder tilmelding og jeres første betaling er tabt.
  • Ved tilmelding efter 15. april 2022 betales hele beløbet på 11.100,- ved tilmelding.

Har I spørgsmål til tilmelding eller betaling, må I meget gerne kontakte os på mail: bv@golfpeople.dk eller på tlf.: 3029 8433

Tilmelding lukker den 23. maj, men der forventes udsolgt langt tidligere. Jo før I tilmelder jer, jo før kan I få booket prøverunde på ankomstdagen, og I kan sikre jer huse ved siden af hinanden, hvis I kommer mere end ét hold. 

Eftertilmelding
Hvis I er tilmeldt en større gruppe, og der undervejs er flere, der gerne vil med, så vil vi strække os langt for at få det til at lykkes.

Morgenmad og frokost
Morgenmad og frokost er ikke inkluderet i pakken. Men da I bor i super lækre feriehuse, så kan I fylde jeres eget køleskab, hente brød hos bageren og spise på jeres egen terrasse, eller I kan nyde restaurantens tilbud.

Underholdning

  • Mandag aften: Johnny Hansen (fra Kandis)
  • Tirsdag aften: Offentliggøres senere
  • Onsdag aften: Lune Carlsen

Baneforplejning
Tirsdag og Onsdag er der lækker kage og kaffe, når I har spillet 9 huller.

De 3 matcher (Vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer)

  • Tirsdag: Holdmatch stableford – 2 ud af 4 scores tæller på hvert hul
  • Onsdag: Holdmatch – Vi Elsker Golf Scramble
  • Torsdag: Parmatch – Greensome / Foursome – Vi forventer at alle er færdige senest kl. 15:00.

Præmier og konkurrencer
Vi sørger for præmier til de bedste hver dag, og der vil også være nærmest flaget konkurrencer. I vores nærmest flaget konkurrencer designes par-3 hullet, så alle spillere har en fair chance for at vinde.

Vi er generelt af den opfattelse, at dem der har spillet bedst på dagen, ikke nødvendigvis er dem, der trænger mest til en præmie. Derfor har vi også altid trøstepræmier og lodtrækningspræmier / klappepræmier. Vi har ikke et kæmpe præmiebudget, da vi har foretrukket at bruge en stor del af budgettet på underholdning, som ALLE får glæde af, men vi har helt sikkert alligevel nogle fine præmier.

Kom som en gruppe og få lidt ekstra
Hvis I kommer som en gruppe på min. 20 personer fra den samme klub i klubben, kan vi gøre lidt ekstra for jer. Vil du høre mere om gruppe-mulighederne, så må du gerne tage fat på os.

Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird tilbud, vouchers og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres, så her vil I blive bedt om at vælge.

Program for arrangementet:

Mandag d. 30. maj (Ankomstdagen)

  • Fra kl. 09:00 Prøverunde
  • Fra kl. 15:00 Check in i husene
  • Kl. 18:30 Velkomst og spisning
  • Kl. 20:00 Koncert m. Johnny Hansen (kendt fra Kandis)

Tirsdag d. 31. maj (Holdmatchen)

  • Kl. 07:50 Første hold på banen
  • Kl. 13:30 Sidste hold på banen 
  •  —– Lækker kage og kaffe efter 9 huller —–
  • Kl. 15:30 & 17:00 er der show, tips og historier med Andreas Hartø på Driving rangen.
  • Kl. 18:30 Spisning, Præmier og underholdning

Onsdag d. 1. juni (Vi Elsker Golf Scramble)

  • Kl. 08:00 Første hold på banen
  • Kl. 13:30 Sidste hold på banen 
  •  —– Lækker kage og kaffe efter 9 huller —–
  • Kl. 15:30 & 17:00 er der show, tips og historier med Andreas Hartø på Chipping & Putting Green.
  • Kl. 18:30 Spisning og præmier
  • Kl. 20:00 Show med Lune Carlsen, Danmarks bedste Kim Larsen fortolker

Torsdag d. 2. juni (Greensome / Foursome i 2-mands hold)

  • Kl. 09:00 start på hul 1 & 10
  • Kl. 10:40 sidste starttid
  • Kl. 13:30 Løbende præmieoverrækkelse
  • Kl. 16:00 Alle er færdige og et hjerteligt tak for denne gang

Overnatning i Lækre Feriehuse
I bor 4 og 4 sammen i feriehusene på Enjoy Resorts. Husene er mellem 92 og 112m2 og er af virkelig høj standard. Der er 2 soveværelser med senge, der oftest kan trækkes fra hinanden, samt en stor TV stue på 1. salen, hvor en sofa kan laves om til en glimrende seng. Så hvis 1 eller 2 personer ønsker enkeltværelse, så kan det faktisk lade sig gøre i huset – uden ekstra udgift.

I husene er der desuden stort køkken med alt relevant interiør, wi-fi, stort badeværelse m vaskemaskine, en lækker terrasse, altan på 1. salen osv. Har du spørgsmål til husene, bedes du kontakte Enjoy Resorts på mail info-rr@enjoyresorts.dk.

Ved afrejse afregner i selv for den strøm og det vand, I har brugt i huset, som det gøres i alle feriecentre og sommerhuse!

Sengetøj og håndklæder
Det er muligt at leje en linnedpakke på Enjoy Resorts indeholdende håndklæder og sengetøj. Prisen er ca. 100,- pr. person. Det kan forudbestilles på info-rr@enjoyresorts.dk. Du kan også selv medbringe sengetøj og håndklæder. Puder og dyner forefindes i husene.

Nogle dage inden ankomst får I også en mail fra Enjoy Resort ift. hvilke ting, der kan være gode at medbringe.

Tilkøb

  • Ekstra hus 3.000,- (bookes hos Enjoy Resorts, men først når I er tilmeldt turneringen)
  • Ekstra personer til spisning (alle 3 aftener) 1.000,- pr. person (skal aftales med os på forhånd)
  • OBS! Ved afrejse, betaler I selv det forbrug, I har haft i jeres hus. I afregner i receptionen.

Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er hcp grænsen 36, men her kan sagtens ydes dispensation. Alle med højere hcp end 36 vil dog blive sat til hcp. 36 i matcherne.