Bonus: Tilmeld dig nu og få lidt ekstra med i pakken.     

Tag med den tidligere Europa Tour spiller, Andreas Hartø og Brian Vester til “Sommer på Rømø” fra 8. – 11. juni. Arrangement afholdes på det lækre Enjoy Resorts Rømø, og er den perfekte golfoplevelse for danske golfspillere, der sætter pris på god stemning, spa & wellness, en masse golf og nogle sjove aftener med god underholdning. Nedenfor kan du se, hvor meget du faktisk får med i pakken for kun 2.995,- pr. person. 

Værterne er Brian Vester og Andreas Hartø, der sørger for, at alt kører planmæssigt, så I kan bruge al jeres tid og energi på at hygge jer både før, under og efter golfen. 

Ved “Sommer på Rømø” er det sociale i fokus, og der er plads til alle uanset om passionen for golf er større end talentet. Det vigtigste er, at du er god til at hygge dig med dine venner og måske endda de øvrige gæster.

Arrangementet Inkluderer:

  • 3 overnatninger i lækkert feriehus (fra torsdag d. 8. juni – søndag d. 11. juni)
  • 3 runder golf (3 forskellige matcher)
  • 3 aftenarrangementer m. spisning og underholdning
  • Koncert med Danmarks bedste Kim Larsen fortolker, Lune Carlsen
  • Forrygende Show med Klassens Tykke Dreng
  • Koncert med de festlige “ABBAtars”
  • Gratis adgang til Spa & Wellness samt fitness fra torsdag – søndag
  • Kaffe og kage på 1. og 10. teested fredag og lørdag.
  • Andreas Hartø show m. tips og tricks på rangen både fredag og lørdag
  • Træningsbolde
  • Øvrige aktiviteter og forhåbentlig gode tilbud og bonuspræmier fra vores sponsorer

Pris: DKK 2.995,- pr. person (v. 4 personer) dvs. 11.980,- pr. hold

EARLY BIRD: Hvis I tilmelder jeres hold inden 15. februar, får alle på holdet et dusin Vi Elsker Golf bolde med i købet. 

Tilmeld dit hold i Golfbox nu

En turnering for 4-mands hold – Ny match hver dag
Man tilmelder sig arrangementet i 4-mands hold, og hvert hold indlogeres i et super-lækkert og moderne feriehus med to soveværelser og en 1. sal, hvor en sofa også kan laves om til en seng.

Der spilles holdspil både fredag, lørdag og søndag i forskellige formater – enten som 4-mands hold eller 2-mands hold. Matchen afsluttes hver dag, og der er således præmieoverrækkelse hver aften. På finaledagen søndag forventer vi præmieoverrækkelse og afsked senest kl. 16:00. Det betyder også, at formatet tilpasses, så alle kan være tidligt færdige. 

Tilmelding
Tilmelding foregår i GolfBox (Klik her)

Tilmelding lukker igen d. 1. juni 2023 kl. 12:00, eller når der er udsolgt.

Betaling – betales i to rater
Ved tilmelding betales 3.200,- og ca. den 1. maj 2023 betales det resterende beløb på 8.780,-. (11.980,- totalt) Betalinger refunderes kun ved aflysning af arrangementet. Såfremt det fulde beløb ikke er betalt den 15. maj 2023 bortfalder tilmelding og jeres første betaling er tabt. (I får naturligvis en reminder eller to, eller tre, så det kan I ikke overse)

  • Ekstra overnatning (800,- pr. hus)
  • Ekstra hus 3.000,- (bookes hos Enjoy Resorts)
  • Ekstra personer til spisning (alle 3 aftener) 1.000,- pr. person (skal aftales med os på forhånd)
  • OBS! Ved afrejse, betaler I selv det forbrug, I har haft i jeres hus.

Rabatter, vouchers og Early Bird tilbud
Early Bird, vouchers og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres, og I vil i så fald blive bedt om at vælge 🙂

Danmarks hyggeligste golf
“Vi Elsker Golf” socialt og hyggeligt turneringsprojekt sat i verden af den tidligere Europa Tour spiller, Andreas Hartø og mangeårige ECCO Tour arrangør, Brian Vester. Du kan læse mere om tankerne bag Vi Elsker Golf her.

Hvem kan deltage?
ALLE! Så simpelt er det faktisk. Om I er fire venner, to par, en hel dameklub, om I er skrappe eller knapt så skrappe, unge eller gamle, så er der plads til alle. Og med alle faciliteterne på Enjoy Resorts, så kan man hygge sig i den gruppe eller i det hold man er ankommet, eller man kan socialisere med de øvrige gæster. Man kan gå i spa, indtage bowlingbanerne, gå i husene og drikke gin og spille poker. Der ER plads til alle.

Max hcp. er 36, men der kan ydes dispensation. Spilleren vil i så fald få tildelt hcp. 36 i matcherne.

Du skal være fyldt 16 år for at kunne deltage, men her kan der også ydes dispensation.

Nedenfor kan du læse alt om “Vi Elsker Golf på Enjoy Resorts Rømø” samt finde ugens program.

Ugens Program (sådan cirka)

Torsdag d. 8. juni (ankomstdagen)

  • Fra kl. 15:00 Check in i husene (måske lidt før, hvis I er heldige)
  • Fra Kl. 18:00 – 19:45 Spisning (En dansk klassiker serveret v. buffet)
  • Kl. 20:00 Velkomst
  • Kl. 20:30 Underholdning ved den forrygende Show-Duo, Klassens Tykke Dreng

Fredag d. 9. juni (Holdturneringen)

  • Kl. 07:30 Første starttid på morgenholdet
  • Kl. 10:30 Show, tips og historier med Andreas Hartø på Driving rangen.
  • Kl. 12:00 Første starttid på eftermiddagsholdet
  •  —– Lækker kage og kaffe efter 9 huller —–
  • Kl. 15:30 Show, tips og historier med Andreas Hartø på Driving rangen.
  • Kl. 18:00 – 19:45 Spisning  (En dansk klassiker serveret v. buffet)
  • Kl. 20:00 Præmieforskrækkelse
  • Kl. 20:30 Underholdning

Lørdag d. 10. juni (Vi Elsker Golf Scramble)

  • Kl. 07:30 Første starttid på morgenholdet
  • Kl. 10:30 Show, tips og historier med Andreas Hartø på Chipping & Putting Green
  • Kl. 12:00 Første starttid på eftermiddagsholdet
  •  —– Lækker kage og kaffe efter 9 huller —–
  • Kl. 15:30 Show, tips og historier med Andreas Hartø på Chipping & Putting Green
  • Kl. 18:00 – 19:45 Spisning – 2 retters menu m. hovedret og dessert 
  • Kl. 20:00 Præmieforskrækkelse
  • Kl. 20:30 Underholdning v. ABBAtars

Søndag d. 11. juni (Greensome / Foursome)

  • Kl. 09:00 start på hul 1 & 10
  • Kl. 11:20 sidste starttid
  • Kl. 14:00 Løbende præmieoverrækkelse
  • Kl. 16:30 Alle er færdige og et hjerteligt tak for denne gang

Prøverunde torsdag d. 8. juni
Hvis du ønsker at spille en prøverunde torsdag d. 8. juni forud for arrangementet, har vi arrangeret med Enjoy Resorts, at denne kan tilkøbes til halv pris, dvs. 200,-. Den kan bookes på mail info-rr@enjoyresorts.dk eller på tlf. 7475 5655. Hvis I hellere vil spille en anden runde på vejen til Rømø eller spare på energien til de tre matcher, styrer I naturligvis selv det 🙂

Overnatning i Lækre Feriehuse
I bor 4 og 4 sammen i feriehusene på Enjoy Resorts. Husene er mellem 92 og 112m2 og er af virkelig høj standard. Der er 2 soveværelser med senge, der oftest kan trækkes fra hinanden, samt en stor TV stue på 1. salen, hvor en sofa kan laves om til en glimrende seng. Så hvis 1 eller 2 personer ønsker enkeltværelse, så kan det faktisk lade sig gøre i huset – uden ekstra udgift.

I husene er der desuden stort køkken med alt relevant interiør, wi-fi, stort badeværelse m vaskemaskine, en lækker terrasse, altan på 1. salen osv. Har du spørgsmål til husene, bedes du kontakte Enjoy Resorts på mail info-rr@enjoyresorts.dk.

Sengetøj og håndklæder
Det er muligt at leje en linnedpakke på Enjoy Resorts indeholdende håndklæder og sengetøj. Prisen er ca. 110,- pr. person. Det kan forudbestilles på info-rr@enjoyresorts.dk. Du kan også selv medbringe sengetøj og håndklæder. Puder og dyner forefindes i husene.

Det er desuden en god idé at medbringe viskestykker, tabs til opvaskemaskinen, karklude og den slags. 

OBS! Vi forbeholder os retten til at ændre i programmet undervejs. Ved større ændringer, får I direkte besked, men ellers må I gerne holde jer opdateret her på siden.