TILMELDING ER ÅBEN

OBS! Rejsen er fra Billund – Sevilla, men det er nu også muligt at flyve fra København – Malaga. I begge tilfælde er shuttle-transport fra lufthavn til hotel inkluderet i prisen. Der er kun ganske få pladser fra København!

Rejs med Vi Elsker Golf og green2green til Iberostar Royal Andalus og få en fantastisk uge med masser af golf, LIVE musik og underholdning, undervisning, god mad og en masse sjove aftener!

Med to gode baner, et lækkert hotel og et rigtigt godt køkken, er dette det perfekte sted til et Vi Elsker Golf arrangement. Vi har inkluderet næsten alt i rejsen, så du får virkelig meget værdi for pengene. 

Hovedmatchen er en 54 hullers bestball turnering, men der dystes også individuelt og i en sjov 4-personers Scramble.

Det er ikke en træningstur, men tidligere Europa Tour spiller, Andreas Hartø og PGA træner, Jacob Nordestgaard, giver masser af små tips og tricks undervejs, hvis I har lyst. Inden runderne kan I altid få justeret svinget og putteren, så I er klar til kamp.

Brian Vester, Andreas Hartø og Jacob Nordestgaard holder styr på alt, og vi sørger for, at I ikke skal koncentrere jer om andet end at spille golf og hygge jer. Vi medbringer vores egen underholdning i Lune Carlsen og Marius Grønkjær, så vi er sikre på nogle sjove og festlige aftener på hotellet. 

Vi glæder os til at tage Vi Elsker Golf festen sydpå, og vi håber, du vil med!

Tilmeld dig nu

Arrangementet inkluderer:

  • Rejsen inkluderer
    • *Fly fra Billund – Sevilla – Billund inkl. golfbag og kuffert (der er også få pladser fra København)
    • 7 nætter i delt dobbeltværelse
    • Semi all inclusive m. morgenmad og aftensmad samt drikkevarer fra 18:00 – 24:00
    • 5 runder golf på resortets to lækre baner
    • Underholdning ved Lune Carlsen og Marius Grønkjær
    • Andreas Hartø clinics med tips og tricks
    • Mulighed for let undervisning ved Hartø og Nordestgaard alle dage
    • Fri trolley og træningsbolde på de 5 golfdage
    • Bustransport mellem lufthavn og Iberostar
    • Masser af præmier
    • Mulighed for udflugt på hviledagen (måske en egenbetaling)

Pris: 11.595,- pr. person. (tilmeldes som 2-personers hold)

*Der er også enkelte pladser fra København med afgang og hjemrejse på samme dage. Læs mere om dette hos Green2green her. 

Der gives “bro-rabat” til deltagere øst for storebælt på 250,- pr. person. Fratrækkes direkte fra green2green ifm. betaling. 

Tillæg

  • Side Sea View: DKK 795,- pr. værelse
  • Enkeltværelse: DKK 1.195 pr. person
  • Mulighed for øvrige valg af værelser fremgår ifm. booking hos green2green

 

Tilmeld dig nu

Tilmelding
I tilmelder jer som 2-personers hold via green2greens hjemmeside. På den måde er der styr på både teknik og jura.

Betaling
Betaling foregår i to rater. Ved tilmelding betales 3.000,- og resten betales 45 dage inden afrejse. Det er green2green, som står for denne del, så spørgsmål omkring dette bedes rettes til dem på tlf. 8611 4955.

Spørgsmål og henvendelser
Spørgsmål ifm. tilmelding, betaling, forsikring, tilkøb osv. rettes til green2green på tlf.: 8611 4955

Har du spørgsmål til rejsens indhold, matchformat eller lignende, er du velkommen til at kontakte Brian Vester fra Vi Elsker Golf på bv@golfpeople.dk eller tlf. 3029 8433

Underholdning og musik
Ved Vi Elsker Golf spiller de sociale aftener en vigtig rolle, og det gør de også i Spanien. Derfor er både Lune Carlsen og Marius Grønkjær med på turen, og der vil være LIVE musik og underholdning mindst fire aftener. Det bliver godt!

Matcher og formater
Der spilles følgende tre matcher på turen

  • Individuel match (18 huller)
  • 2-personers fourball / bestball (54 huller)
  • 4-personers scramble (18 huller)

Der spilles med fuldt handicap i både individuel match og bestball. Regler for scramble får I dernede. 

Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er handicapgrænsen 36, men her kan sagtens ydes dispensation. Alle med højere handicap end 36 vil dog blive sat til handicap 36 i matcherne.

Semi All Inclusive
Med i pakken er Semi All Inclusive. Det betyder, at morgenmad og aftensmad er inkluderet. Der er desuden inkluderet drikkevarer fra kl. 18:00 – 24:00, som dækker de almindelige drikkevarer, som øl, vin, vand og en lang række drinks og spiritus. 

Hvis I ønsker særligt lækre vine eller særlige mærker spiritus, vil der være en egenbetaling.

Rabat til deltagere der skal krydse Storebælt
Der er ganske få pladser fra København – Malaga, men ellers er turen fra Billund på denne rejse. Men da både vi og green2green også gerne vil have jer, der bor øst for Storebælt med, så tilbyder green2green 250,- i rabat pr. person for deltagere øst for Storebælt. Denne fratrækkes ifm. tilmelding / betaling hos green2green. 

Skulle nogle af jer allerede befinde sig i Spanien, er det også muligt booke turen uden fly. Kontakt Brian Vester på tlf. 30298433, såfremt det er aktuelt.

Tilkøb

  • Sea Side View 795,- pr. person
  • Enkeltværelse 2.195,- pr. person
  • Buggies ca. 40 Euro – OBS! Det skal bookes ved tilmelding, men betales dernede.
  • Golf på hviledagen – bestilles og betales dernede
  • Udflugt på hviledagen

Om Iberostar Royal Andalus – hotellet
Dette flotte 4 stjernede resort har direkte udsigt og adgang til den skønne La Barrosa strand med 10 km klitter og hvidt sand. Resortet er flot og har fornyligt gennemgået en større renovering. Det har mange fremragende faciliteter. Værelserne er moderne indrettet og har smuk udsigt til enten hav, strand, pool eller området foran hotellet.

Der er flere restauranter og barer, hvor der serveres god traditionel spansk mad med tilhørende lokal vin. Afhængig af hvor mange vi bliver, kan det være, vi får vores eget lokale til spisning, bar m.m. hver aften.

Hotellet har både indendørs og udendørs pool, fitness center og spa.

Golfbanerne
Golf spilles på de 2 Real Club Novo Sancti Petri baner. Resortet og klubhuset er i gå afstand, ca. 300 meter fra hoveddøren. Banerne er de første designet af Severiano Ballesteros. De er flade, men med masser af pinje træer er der udfordringer nok for golfspillere på alle niveauer. Enkelte huller ligger direkte ud til Atlanterhavet med fantastisk udsigt.

Træningsfaciliteterne har prædikatet Jack Nicklaus Academy. Dette er et kvalitetstempel som bevidner om den høje kvalitet man finder på drivingrange, purtting green og short game faciliteterne. Klubhuset har en flot proshop, dejlig restaurant og bar – og selvfølgelig omklædningsfaciliteter, udlejning af trolleys, buggies og opbevaringsmulighed for golfudstyr – mod en lille symbolsk betaling.
I området findes flere golfbaner af god kvalitet – nævnes skal især Montenmedio, Fairplay Golf & Montecastillo Golf, hvis I vil bruge hviledagen på at spille en anden bane i området. 

 

Program for arrangementet:

Tirsdag 8. november (afrejse fra Billund)

  • Kl. 07:00 Mødetid i Billund – check in
  • Kl. 09:00 Billund – Sevilla 
  • Kl. ca. 15:00 Ankomst på Iberostar Royal Andalus
  • Kl. 19:00 Aftensmad
  • Kl. 21:00 Underholdning ved Danmarks bedste Kim Larsen fortolker, Lune Carlsen
  • Kl. 24:00 Fri bar slutter

Onsdag 9. november (prøverunde / individuel match)

  • Fra kl. 08:00 Morgenmad
  • Kl. 09:40 1. starttid på Campo A
  • Kl. 15:00 – 17:00 Andreas Hartø og Jacob Nordestgaard er på rangen, hvis nogen skal have rettet svinget / putteren
  • Kl. 19:00 Spisning
  • Kl. 20:30 Underholdning ved Lune Carlsen – mere Kim Larsen og hygge
  • Kl. 24:00 Fri bar slutter

Torsdag 10. november: (1. runde af fourball / bestball turnering)

  • Fra kl. 08:00 Morgenmad
  • Kl. 09:00 – 12:00 Hartø eller Nordestgaard er klar på rangen til at assistere med opvarmning, hvis noget skal justeres
  • Kl. 09:40 1. bold slår ud i første runde af fourball / bestball turneringen på Campo B
  • Kl. 12:00 sidste starttid
  • Kl. 19:00 Spisning
  • Kl. 20:30 Fælles hygge i baren eller fri leg 🙂

Fredag d. 11. november (2. runde af fourball / bestball turnering)

  • Fra kl. 08:00 Morgenmad
  • Kl. 09:30 – 12:30 Hartø eller Nordestgaard er klar på rangen til at assistere med opvarmning, hvis noget skal justeres
  • Kl. 10:10 1. bold slår ud i anden runde af fourball / bestball turneringen på Campo A
  • Kl. 12:50 Sidste starttid
  • Kl. 19:00 Spisning
  • Kl. 20:30 Marius Grønkjær LIVE musik
  • Kl. 24:00 Fri bar slutter

Lørdag d. 12. november (hviledag)

  • Fra kl. 08:00 Morgenmad
  • Kl. 09:00 – 15:00 Clinics og træningsforløb med Andreas Hartø og Jacob Nordestgaard. Mere info om dette følger dernede.
  • UDFLUGT: green2green arrangerer også en udflugt denne dag. Det hører I mere om dernede. 
  • Kl. 16:00 LIVE Musik på terrassen
  • Kl. 19:00 Spisning
  • Kl. 24:00 Fri bar slutter

Søndag d. 13. november (finalerunde i fourball / bestball turnering)

  • Fra Kl. 08:00 Morgenmad
  • Kl. 09:40 1. starttid i finalerunden på Campo B
  • Kl. 12:20 Sidste starttid
  • Kl. 19:00 Spisning
  • Kl. 20:30 Præmieoverrækkelse
  • Kl. 21:00 Vi Elsker Golf quiz for dem der har lyst med små og sjove præmier
  • Kl. 24:00 Fri bar slutter

Mandag d. 14. november (4-personers scramble)

  • Fra Kl. 08:00 Morgenmad
  • Fra kl. 09:00 Opvarmning m. mulighed for lidt tips af Hartø eller Nordestgaard
  • Kl. 09:40 1. starttid på Campo A
  • Kl. 12:20 Sidste starttid
  • Kl. 19:00 Spisning
  • Kl. 20:30 Præmieoverrækkelse og musik og hygge ved Marius Grønkjær
  • Kl. 24:00 Fri bar slutter

Tirsdag d. 15. november (hjemrejse)

  • Fra kl. 08:00 Morgenmad
  • Kl. ca 10: Bus mod lufthavnen
  • Kl. 17:00 Ankomst Billund

OBS! Vi forbeholder os retten til at ændre i programmet undervejs. Ved større ændringer, får I direkte besked, men ellers må I gerne holde jer opdateret her på siden.

Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird tilbud, vouchers og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres.