Fra 16. – 18. august 2025 vender Vi Elsker Golf tilbage til Langesø og Great Northern på Fyn. Det bliver en fantastisk golf-weekend med golf i verdensklasse, god mad, masser af unik stemning og nogle sjove aftener med god underholdning.
De første to dage, skal I nyde Langesø’s fantastiske skovbane, mens mandagens finalerunde spilles på selveste Great Northern. Det bliver golf fra absolut øverste hylde, og har I ikke prøvet disse to baner før, så er det her en gylden mulighed.
Golfmatchen er i 2025 en par-turnering for 2-personers hold, hvor der spilles over tre runder. De første to dage på Langesø, spiller I både en Bestball og en Scramble, inden I på finalerunde på Great Northern igen spiller Bestball.
Frokost på Great Northern
I 2025 har vi inkluderet en frokost inkl. øl og vand mandag på Great Northern i pakken. På den måde får I alle mulighed for at nyde Danmarks lækreste golfterrasse efter runden, mens I nyder en lækker frokost. Det tiltag håber vi, I tager godt imod.
Kommer I flere par, der kender hinanden, kan I få lov at spille sammen de første to dage, men på finaledagen på Great Northern er det planen, at I som par sendes ud efter placering, med mindre I virkelig stritter imod 🙂
Fokus på det sociale – god mad og underholdning
Som altid ved Vi Elsker Golf spiller det sociale hovedrollen, og både lørdag og søndag aften på Vissenbjerg Storkro, vil der være en lækker menu samt god underholdning og en masse god stemning.
Hos Vi Elsker Golf handler det ikke om, hvor gode I er til golf. Hos os er det meget mere vigtigt, at I er gode til at hygge jer!
Vi (Andreas Hartø og Brian Vester) står for det hele, hvilket betyder, at du og dine venner kan bruge alt jeres tid og energi på at hygge jer både på og uden for golfbanen.
Hjertelige golfhilsener
Andreas Hartø og Brian Vester
Arrangementet Inkluderer:
- 3 runders par-turnering (2 runder på Langesø og 1 runde på Great Northern)
- 2 overnatninger i dobbeltværelse på Vissenbjerg Storkro
- 2 x lækker morgenmad
- 2-retters menu lørdag og 3-retters menu søndag
- Underholdning begge aftener
- Lækker frokost mandag på Great Northern efter runden inkl. øl/vand
- Show og tips med Andreas Hartø
- Gratis træningsbolde på rangen alle tre dage
- Præmier og indlagte konkurrencer
Pris: 3.795,- pr. person / 7.590,- pr. 2-personers hold
Early Bird: Tilmeld jer inden 1. november 2024 og få 150 kroner i rabat pr. person dvs. 300,- pr. hold. Rabatten fratrækkes ved betaling af 2. rate.
Tilmelding og betaling
Alle tilmeldinger og betalinger foretages som hold via GolfBox her.
- rate på DKK 2.590,- betales ved tilmelding
- rate på DKK 5.000,- betales i perioden 1. juni – 15. juni 2025 (I får besked på mail)
Obs. ved tilmelding efter 1. juni 2025 betales hele beløbet ved tilmelding.
Tilkøb og Opgradringer
- Ekstra overnatning (Fredag den 15/8) inkl. dagens 2-retters aftenbuffet og morgenbuffet for 2 personer kr. 1.290,- + evt. opgradering af værelse.
- Comfort-værelse i stueplan (nyt værelse med terrasse): 200,- ekstra pr. værelse pr. nat (400,- pr. værelse i alt)
- Comfort værelse på 1. sal (helt nyt værelse uden altan / balkon) 150,- ekstra pr. værelse pr. nat (300,- ekstra pr. værelse i alt)
- Enkeltværelse: Der er ikke mulighed for enkeltværelser, men der findes “familieværelser”, hvor der er to separate værelser med en dør imellem til 200,- ekstra pr. nat dvs. 400,- i alt.
- Buggies: Skal bookes i klubben på mail: langesoegolf@gmail.com
For booking
OBS! Ovenstående opgradering af værelse SKAL bookes direkte hos Vissenbjerg Storkro på info@vissenbjergstorkro.dk eller tlf. 6447 3880. I afregner ligeledes selv med Vissenbjerg Storkro ved ankomst eller afrejse. Husk at gøre dem opmærksomme på, at I skal deltage ved Vi Elsker Golf, når I kontakter dem 🙂
Der er kun få værelser med terrasse, samt få “Comfort” værelser på 1. salen, så jo før I tilmelder jer, jo større er chancen for at få jeres ønske opfyldt 🙂
Har I spørgsmål til tilmelding eller betaling, må I meget gerne kontakte os på mail: bv@golfpeople.dk eller på tlf.: 3029 8433
Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird, vouchers og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres. Hvis I både har en voucher og I har tilmeldt jer i en Early Bird periode, vil I blive bedt om at vælge.
Langesø Golf
Langesø Golf er en ny golfbane, men den er lynhurtigt kravlet rigtigt højt op på listen over populære baner i Danmark. Det er den fordi, skovbanen ligger utroligt flot, men også fordi banen hul for hul er fremragende. Banen er ikke lang, og den stiller større krav til præcision end til længde. Efter runden kan I nyde mad og drikke på en fantastisk autentisk terrasse i klubhuset, hvor mad og drikke holder samme høje standard som banen!
Great Northern
Mange mener, at Great Northern er Danmarks bedste golfbane. Den del får mange en god diskussion ud af. Hvad der til gengæld ikke kan diskuteres er, at et besøg på Great Northern er den mest eksklusive totaloplevelse, man kan prøve i Danmark. Fra indkørslen til velkomst i receptionen, til en kop kaffe i restauranten, et besøg på rangen og efterfølgende golfrunden. Det er en fantastisk oplevelse, som alle danske golfspillere bør prøve.
Golfbanen er svær, men til gengæld har de mange forskellige teesteder, hvorfor det bliver en stor golfoplevelse uanset niveau. Vi laver matchen således, at I helt frem til I påbegynder jeres runde kan skifte til præcis det teested, der passer jer. Ingen forventer, I er Tiger Woods, så det er bare med at nyde turen og suge det hele til jer.
Baneforplejning
Vi sørger for lidt kage og kaffe efter 9 huller de første to dage på Langesø. Vi forventer, at klubben kører baneservice, men ellers kan man købe drikkevarer fra et køleskab i klubhuset inden runden.
På Great Northern er der lidt andre regler, så her vil klubben selv køre baneservice, som I kan købe.
Program for arrangementet:
Lørdag d. 16. august
- Kl. 09:00 – 11:15 Første runde på Langesø Golf (Bestball)
- Kl. 16:30 Andreas Hartø show og historier på driving rangen
- Kl. 18:30 Lækker 2-retters menu på Vissenbjerg Storkro
- Kl. 20:00 Underholdning
- Kl. 23:00 Tak for i aften (man må gerne gå før) 🙂
Søndag d. 17. august
- Fra 07:00 Lækker morgenmad på Vissenbjerg Storkro
- Kl. 09:00 – 11:15 2. runde på Langesø Golf (2-personers scramble)
- Kl. 16:30 Andreas Hartø show på chipping green
- Kl. 18:30 Lækker 3-retters menu på Vissenbjerg Storkro
- Kl. 20:00 Underholdning
- Kl. 23:00 Tak for i aften (man må gerne gå før) 🙂
Mandag d. 18. august
- Fra 06:30 Lækker morgenmad på Vissenbjerg Storkro
- Kl. 09:00 – 11:15 Finalerunde på Great Northern (Bestball)
- Fra 14:00 – 16:00 En lækker frokost på terrassen inkl. øl og vand.
- Kl. 16:00 Præmieoverrækkelse og en vemodig afsked på den fantastiske terrasse.
Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er hcp. grænsen 36, men her kan ydes dispensation. Alle med højere hcp end 36 vil dog blive sat til hcp. 36 i matcherne.
Bestball formatet
Matchen spilles over tre runder. De første to runder spilles på Langesø, mens finalerunden spilles på Great Northern.
Det er MEGET VIGTIGT for os at understrege, at hos Vi Elsker Golf handler det ikke om at vinde, det handler om at nyde golfen og hygge sig. Man må naturligvis gerne gøre sig umage 🙂
Præmier og konkurrencer
Der er præmier til de 5 bedste hold i den samlede stilling.
På finaledagen sendes I alle på banen mellem kl. 09 og kl. 11. Det vil give et par timers ventetid ifm. en præmieoverrækkelse for de, der er først i klubhuset.
I vores “Vi Elsker Golf” ånd skal I ikke forvente kæmpestore præmier. Som altid har vi nemlig brugt de fleste penge på underholdning som alle får glæde af, fremfor præmier, som kun tilfalder nogle enkelte. De største præmier vil vi desuden benytte til indlagte konkurrencer som nærmest flaget eller lign.
Underholdning
- Lørdag aften: Offentliggøres snart
- Søndag aften: Offentliggøres snart
Vi glæder os!