—– Arrangementet er udsolgt ——. Skriv til golf@korsoergolf.dk, hvis I vil på venteliste

Der er intet smukkere end en golfbane udsmykket med en masse Rhododendron i flor. I Korsør Golf Klub har man pakket en stor del af banen ind i smukke Rhododendron, og dem kan du opleve i fuld flor mandag den 25. maj, når Vi Elsker Golf i samarbejde med Korsør Golf Klub inviteret til “Vi Elsker Rhdododendron-match”.

Vi håber, at I vil benytte muligheden for at komme og hygge med os både på golfbanen og på terrassen efter golfen.

Formatet: Mexican Scramble

Antal pladser: 92 deltagere dvs. 23 hold

Hvad går Vi Elsker Rhododendron-matchen ud på?
Først og fremmest handler det om at hygge sig med sine bedste golfvenner i nogle smukke omgivelser både under og efter golfmatchen.

25. maj inviteres du til Vi Elsker Rhododendron-match i Korsør

Undervejs på runden serveres grillpølser og kolde drikkevarer, som er med i prisen. Efter runden serveres der en tapas-anretning på terrassen, mens der også vil være musik og hygge i nogle timer. 

Den 25. maj er 2. pinsedag, så langt de fleste har som udgangspunkt fri denne dag. Vi håber derfor, at I har lyst til at komme og opleve de mange smukke Rhododendron sammen med os. 

Nedenfor kan du læse om programmet, og hvad der er inkluderet i jeres matchfee. En greenfee i Korsør Golf Klub koster normalt 450 kroner, så I får rigtigt meget for jeres matchfee på blot 600 kroner. 

De bedste hilsner
Andreas Hartø og Brian Vester
Vi Elsker Golf – og Rhododendron

Tilmelding inkluderer:

  • 1 runde golf på en af Danmarks smukkeste golfbaner
  • Baneforplejning i form af grillpølser og kolde drikkevarer
  • Lækker frokost – tapas-anretning på terrassen 
  • Underholdning (offentliggøres senere)
  • Gratis træningsbolde på rangen
  • Præmier og indlagte konkurrencer

Pris: 600,- pr. person (tilmeldes og betales som 4-personers hold i GolfBox). Tilmeld dig her. 

Medlem i Korsør?
OBS. Medlemmer fra Korsør Golf Klub får 150,- i rabat. Det kan kun administreres ved tilmelding via kontoret. Er du medlem i Korsør, skal du derfor tilmelde dit hold på golf@korsoergolf.dk

Tilmelding og betaling
Alle tilmeldinger og betalinger foretages i GolfBox: TILMELD DIT HOLD HER

Du kan kun tilmelde et fuldt hold på 4 personer i GolfBox. Du kan sagtens skifte ud på dit hold undervejs. 

Hvis du er 1, 2 eller 3 spillere, som ønsker at deltage, så skal du ikke tilmelde dig i GolfBox. Så skal du i stedet kontakte Carina på kontoret i Korsør Golf Klub på golf@korsoergolf.dk og så laver hun nogle hold á 4 personer. 

Buggies
Bookes direkte i Korsør Golf Klub ved at kontakte sekretariatet på golf@korsoergolf.dk

Overnatning – bo direkte på banen
Der er ikke overnatning med i prisen, men I kan sagtens booke overnatning. På Hotel Svanegården kan I endda bo på banen, så bilen kan blive stående, hvis I skynder jer. Vi anbefaler disse tre muligheder:

  • Hotel Svanegården: 400 meter fra klubhuset – info@hotel-svanegaarden.dk
  • Hotel Musholm: 2 kilometer fra klubben – musholm@musholm.dk

Ekstra golfrunde
Har du lyst til at spille en prøverunde dagen inden eller overnatte og spille banen igen dagen efter? Så har vi lavet en aftale med Korsør Golf Klub, så du kan spille banen for kun 250,-. Tilbuddet gælder kun dagen før eller dagen efter Rododendron-matchen :). For bestilling af denne runde, bedes du kontakte Korsør Golfklub på golf@korsoergolf.dk

Rabatter og Early Bird tilbud
Early Bird, vouchers og øvrige kampagner / rabatter (herunder giveaways som bolde, poloer m.m.) kan ikke kombineres. Hvis I både har en voucher og I har tilmeldt jer i en Early Bird periode, vil I blive bedt om at vælge. Vi Elsker Golf vouchers gælder udelukkende til vores “store” arrangementer, hvori der indgår 2-3 overnatninger.

Baneforplejning
Der vil være grillpølser og kolde drikkevarer på banen.

Program for dagen:

Mandag d. 25. maj (Mexican Scramble)

  • Kl. 08:45 Velkomst i klubhuset eller på terrassen
  • Kl. 10:00 Gunstart m. løbende baneforplejning (pølser og kolde drikkevarer)
  • Kl. 14:30 Tapas-anretning på terrassen eller i klubhuset.
  • Kl. 15:00 Underholdning (offentliggøres senere)
  • Kl. 18:00 Jeres værter takker af, men I er meget velkomne til at blive siddende og hygge jer på terrassen.

Mexican Scramble formatet
Dette format er garanti for de absolut sjoveste og mest hyggelige golfmatcher. Formatet betyder, at alle fire spillere slår ud på hvert teested. Herfra vælges det bedste slag. De øvrige spiller henter deres bold og tager den hen til det valgte teeslag, hvorfra der spilles videre. Der scrambles hele vejen indtil bolden er i hul.

Mexican – den spiller, hvis slag vælges, sidder altid over på næste slag.
Den spiller, hvis slag man har valgt, må ikke slå næste slag. Dvs. at der – med undtagelse af teeslagene – altid kun er tre spillere, der må slå eller putte og én der sidder over. 

Lyder det forvirrende? Frygt ej, I får naturligvis en forklaring om morgenen 🙂

Hvem kan deltage?
Som udgangspunkt er hcp. grænsen 36, men her kan ydes dispensation. Alle med højere hcp end 36 vil dog blive sat til hcp. 36 i matcherne.

Det er MEGET VIGTIGT for os at understrege, at hos Vi Elsker Golf handler det ikke om at vinde, det handler om at nyde golfen og hygge sig. Man må naturligvis gerne gøre sig umage 🙂

Præmier og konkurrencer
Der er både lidt præmier til de bedste og til de mest heldige. 

I vores “Vi Elsker Golf” ånd skal I ikke forvente kæmpestore præmier. Som altid bruger vi nemlig hellere penge på forplejning og underholdning som alle får glæde af, fremfor præmier som kun tilfalder nogle enkelte. 

Vi glæder os!

Mvh
Andreas Hartø og Brian Vester